Sikkerhedsstandarden EN ISO 13855 for placering af beskyttelsesanordninger

I forbindelse med beskyttelsesanordninger på maskiner skal der træffes foranstaltninger for at sørge for menneskers og maskiners sikkerhed. Disse foranstaltninger beskrives i standarden ISO 13855 og sikrer, at maskinen bringes i en sikker tilstand, før det farlige sted kan nås. Sikkerhedsafstanden skal være sådan, at enhver farlig bevægelse standser, før nogen del af kroppen kan nå det farlige sted.

I standarden EN ISO 13855 "Maskinsikkerhed – Placering af beskyttelsesanordninger under hensyntagen til legemsdeles bevægelseshastigheder" defineres både placeringen af beskyttelsesanordninger og menneskets tilnærmelseshastigheder. Der skal tages hensyn til begge parametre ved beregning af sikkerhedsforanstaltninger og valg af egnet sensorteknologi. Her fastlægges der forskellige hastigheder og beskyttelsesværdier afhængigt af bevægelsesretning og -type. Der tages også hensyn til andre aspekter af indirekte tilnærmelse, muligheder for at omgå beskyttelsesanordninger og måling af efterløbsvandring.

Den efterfølgende standard EN ISO 13855:2024, som trådte i kraft i november 2024, medfører nogle vigtige ændringer og skærpede krav. Beregningen af sikkerhedsafstanden er mere kompleks og mere detaljeret i den nye udgave end tidligere, hvilket gør det nødvendigt at beskæftige sig intensivt med den nye udgave.

Oversigt over de vigtigste ændringer og nye krav:

• Der fastlægges nye og mere komplekse tillæg for sikkerhedsafstande.
• Det er defineret, hvad der udgør en tilstrækkelig stor trædeflade og dermed kan bruges som referencepunkt for målingen af sikkerhedsafstand, også i forbindelse med opstigning eller nedstigning.
• Ved beregning af sikkerhedsafstanden skal der nu også tages hensyn til ændringen i positionen for det farlige sted i forhold til personen, efter at beskyttelsesanordningen er blevet afbrudt.
• Standarden er blevet udvidet til at omfatte beregning af dynamiske hastighedsafstande for ukendte og kendte tilnærmelsesretninger for mennesket.
• Der er tilføjet formularer for håndkontakter og fodkontakter, og formlen for tohåndstryk er blevet ændret.
• Der er defineret nye grænser for vertikale ESPE-anordninger.
• Der findes udvidede beregninger for låsende, afskærmende beskyttelsesanordninger.

Med tilpasningerne og ændringerne i ISO 13855:2024 fås følgende formel til beregning af sikkerhedsafstanden:
S = (K x T) + D_DS + Z

Der skal også tages hensyn til, at der skal skelnes mellem to tilnærmelsestyper.

1. Statisk tilnærmelse:

Ved beregning af sikkerhedsafstanden for en person, der nærmer sig en fast beskyttelsesanordning, afhænger det endelige resultat af, hvilken tilnærmelsestype der er tale om. Hovedformlen kan dog stadig anvendes:
S = (K x T) + D_DS + Z

2. Dynamisk tilnærmelse for en ukendt menneskelig tilnærmelsesretning:

Hvis acceleration og nedbremsning er kendt og konstant, gælder samme grundprincip som ved den statiske tilnærmelse, men der skal tages hensyn til en yderligere parameter S_M, som beskriver farens positionsændring. Heraf fås følgende formel, som skal anvendes, hvis den menneskelige tilnærmelsesretning ikke kendes nøjagtigt:
S = (K x T) + D_DS + S_M + Z
 
S_M giver følgende:
S_M = v0 x T - (d/2) x tm² + (a/2) x tSRP/CS²