Lovgivning og standarder i Sydamerika

Sydamerika

I Sydamerika er den mest kendte og relevante retningslinje for maskinsikkerhed NR-12. I andre lande i Sydamerika gælder der i en vis udstrækning forskellige love og retningslinjer. Vores lokale kontaktpersoner rådgiver dig gerne om alle spørgsmål vedrørende maskinsikkerhed i dit land.

Lovgivning i Brasilien

I Brasilien overvåges de nationale forskrifter til forebyggelse af ulykker af arbejdsministeriet. De er baseret på den konsoliderede arbejdsret (Consolidation of Labor Laws CLT), som trådte i kraft den 1. maj 1943 med bekendtgørelse 5452. CLT harmoniserer arbejdsretten i Brasilien og regulerer individuelle og kollektive arbejdsrelationer. I denne bekendtgørelse fastlægger Normas Regulamentadoras (NR) retligt bindende, dvs. forpligtende, de nødvendige metoder til sikring af sikkerhed på arbejdspladsen. NR kan på en vis måde sammenlignes med europæiske direktiver, fordi de indeholder bestemte forskrifter i lovgivningen, som skal implementeres i den driftsmæssige virkelighed. Deres gyldighedsområde skal dokumenteres med en henvisning til standarder.
I alt findes der 36 NR, der gælder for sikkerhed, bl.a. NR-12 med konkrete retningslinjer for maskinsikkerhed.
 

Brasilien

Standarder i Brasilien

Den brasilianske komité Associacão Brasileira de Normas Técnicas (ABNT) er ansvarlig for udarbejdelse og offentliggørelse af nationale, brasilianske standarder. De nationale standarder (NBR) stammer for det meste fra eksisterende ISO- og IEC-standarder, som ofte overtages uændret. I en vis grad overtages også EN-standarder. Generelt skifter de store brasilianske virksomheder på grund af globaliseringen og markedskravene til ISO/IEC-standarder, før ABNT kan nå at integrere dem i den brasilianske lovgivning. Internationale ISO/IEC-standarder anvendes hyppigt i multinationale virksomheder eller i visse områder inden for procesindustrien, f.eks. i olie- og gasindustrien.

Maskinsikkerhed i Brasilien – Norma Regulamentadora NR-12

NR-12 er en lokal, forpligtende forskrift for maskinsikkerhed, som blev udstedt første gang i 1978. Men først med den 5. revision i december 2010 blev der fastlagt meget omfattende krav til maskinsikkerhed. NR-12 er principielt kun gratis til rådighed på brasiliansk portugisisk. Der findes dog en uautoriseret engelsk oversættelse af udgaven fra 2010, der derfor kun bør anvendes i kontekst med udgaven på originalsproget. Opbygning, indhold og sikkerhedskrav i NR-12 læner sig kraftigt op ad bilag I i det europæiske maskindirektiv 2006/42/EF, men er ikke absolut identisk. I modsætning til maskindirektivet henvender NR-12 sig direkte til den brasilianske driftsansvarlige for maskinen og ikke til maskinproducenten. Derudover gælder NR-12 i modsætning til maskindirektivet både for nye og brugte maskiner.

Alle beskæftigede i offentlige og private virksomheder og arbejdstagere, der er registreret hos CLT, skal overholde disse regler. NR-12 er udarbejdet af repræsentanter for forbundsregeringen samt repræsentanter for arbejdsgivere og arbejdstagere (fagforeninger). Målet var at sikre, at sikkerhedskravene til nye og brugte maskiner er i overensstemmelse med den internationale sikkerhedsstandard.

Målet med NR-12

Hovedformålet med NR-12 er at sikre, at en ny generation af maskiner er inhærent sikker i alle livsfaser fra transport over idrifttagning, anvendelse, vedligeholdelse og til sidst bortskaffelse. Samtidig fastlægger NR-12 foranstaltninger for tilpasning af eksisterende maskiner. Standarden redegør også for krav til planlagt, forebyggende vedligeholdelse. Kravene til skrotning af gamle maskiner er også medtaget for at forhindre salg af forældede maskiner, der ikke er opgraderet tilstrækkeligt i henhold til sikkerhedsbestemmelserne. Bestemmelserne foreskriver nu, at en maskine skal opgraderes på en sådan måde før videresalg, at den opfylder de aktuelle sikkerhedsstandarder. Maskinproducenter skal kende de særlige krav i NR-12 og implementere dem sammen med den driftsansvarlige for at undgå problemer. En kritisk del er bl.a. den tekniske dokumentation på brasiliansk portugisisk.

Hvidbog NR-12

I Brasilien regulerer maskinbekendtgørelsen NR-12 sikkerheden på arbejdspladsen. Vi har samlet det vigtigste om denne maskinbekendtgørelse i vores hvidbog.

Download

Du finder mere information om NR-12 i vores hvidbog. Download den nu.

Hvidbog NR-12

Top
Hovedkontor

Pilz GmbH & Co. KG
Felix-Wankel-Straße 2
73760 Ostfildern
Tyskland

Telefon: +49 711 3409-0
E-mail: info@pilz.de

Teknisk support

Telefon: +49 711 3409 444
E-mail: support@pilz.com

Amerika

  • USA (afgiftsfrit): +1 877-PILZUSA (745-9872)
  • Mexico: +52 55 5572 1300
  • Brasilien: + 55 11 4942-7032
  • Canada: +1 888-315-PILZ (315-7459)

Europa

  • Østrig: +43 1 7986263-444
  • Tyrkiet: +90 216 577 55 52
  • Rusland: +7 495 6654993
  • Belgien: +32 9 321 75 70
  • Storbritannien: +44 1536 460866
  • Frankrig (afgiftsfrit): +33 3 88104000
  • Finland: +358 10 3224030 / +45 74436332
  • Holland: +31 347 320477
  • Italien: +39 0362 1826711
  • Irland: +353 21 4804983
  • Portugal: +351 229 407 594
  • Danmark: +45 74436332
  • Spanien: +34 938497433
  • Schweiz: +41 62 889 79 32
  • Tyskland: +49 711 3409 444
  • Sverige: +46 300 13990 / +45 74436332

Asien-Stillehavs-regionen

  • Thailand: +66 210 54613
  • Japan: +81 45 471 2281
  • Singapore: +65 6829 2920
  • New Zealand: +64 9 6345350
  • Kina: +86 400-088-3566
  • Australien (afgiftsfrit): +61 3 9560 0621 / 1300 723 334
  • Taiwan: +886 70 1015 0068 (當地網路電話)
  • Sydkorea: +82 31 778 3390
Var denne artikel nyttig?
Åbn kontaktformularen
Telefon:+49 711 3409 444
Mail: support@pilz.com

Hvad kan vi hjælpe dig med?


Jeg er klar over, at de indsamlede personoplysninger uden mit samtykke kun vil blive brugt til ordrebehandling og behandling af mine forespørgsler. Yderligere oplysninger om databeskyttelse og vores databeskyttelsesrådgivers kontaktoplysninger finder du her: Pilz-databeskyttelse
Det er altid muligt at tilbagekalde samtykket (en e-mail er tilstrækkelig).

* Obligatorisk felt