Vinduesproducenten Schüco benyttede opførelsen af et nyt komponenttestlaboratorium som anledning til at integrere et tidssvarende koncept for Safety og Security. Alle prøvebænke skal fremover være i overensstemmelse med de aktuelle krav i EF-direktivet 2006/42/EF. Idéen var autorisationsstyring med central rettighedsadministration inklusive sikkerhedsinfrastruktur fra én og samme leverandør. Krav: Et system, der klart regulerede, hvem der har adgang til den pågældende prøvebænk. Systemet skulle også tildele kvalifikations- og personrelaterede betjeningsautorisationer. I dag beskytter et integreret sikkerhedskoncept fra Pilz mennesker mod farer, minimerer fejlbetjening og manipulation og reducerer anlæggets stilstandsperioder. Kernen er driftsvalgs- og adgangsautorisationssystemet PITmode flex.
Glasklart reguleret adgang
Standardiseret sikkerhed for alle prøvestande
Beskyttelseskoncept inklusive autorisationsstyring
Afhængigt af størrelse og prøveopgave stiller testapplikationerne forskellige krav til Safety og Security. Målet var at kunne tilpasse disse individuelt afhængigt af anlæg. Schüco definerede tre betjeningsniveauer: Niveau 1 giver kun adgang til det standsede anlæg. Nøgleindehavere med niveau 2 må udføre testopgaver eller køre applikationer med reduceret hastighed. Operatører med niveau 3 har adgang til de enkelte dataparametre. Disse krav implementeres med driftsvalgs- og adgangsautorisationssystemet PITmode flex. Operatørerne får deres individuelle adgangsautorisation på en RFID-transponder. Dørene sikres af de magnetiske sikkerhedslåse PSENslock samt de berøringsfrie, magnetiske sikkerhedsafbrydere PSENmag. Den overordnede styringsinstans er den modulopbyggede, lille styring PNOZmulti. Dette komplette sikkerhedskoncept sørger nu for problemfrie testprocesser.
Her er en oversigt over fordelene
- Alle prøvebænke har nu et standardiseret, individualiserbart system for Safety og Security
- Operatørerne får forskellige autorisationer til forskellige anlæg med én nøgle
- Prøvebænkene er i overensstemmelse med de aktuelle krav i EF-direktivet 2006/42/EF
Kundestatement
En eksemplarisk totalløsning med Safety og Security, som vi selv kan tilpasse til vores behov og anvende på alle prøvebænke. Pilz har bragt os et stort skridt fremad med deres engagement, store faglige kompetence og de nødvendige komponenter.
Om Schüco
Schüco-gruppen med hovedkontor i Bielefeld tilbyder systemløsninger af høj kvalitet til klimaskærmen. Produktporteføljen omfatter vindues-, dør-, facade-, ventilations-, sikkerheds- og solafskærmningssystemer samt intelligente og netværksbaserede løsninger til bolig- og erhvervsbygninger. Virksomheden, der blev grundlagt i 1951, er nu aktiv i mere end 80 lande og beskæftiger ca. 6.800 medarbejdere. Schüco udsætter løbende komponenter samt vindues- og facadeelementer for forskellige mekaniske funktions-, belastnings- og stabilitetstests. Hertil kommer testmetoder, der simulerer klima- og vejrhændelser.
Vores produkter i applikationen
Pilz Skandinavien K/S
Ellegårdvej 25 D
6400 Sønderborg
Denmark
Telefon: +45 74436332
E-mail: pilz@pilz.dk
Telefon: +45 74436332
E-mail: support@pilz.dk